STENBROEN – Musik, kunst og kultur
Ejendommene Kaløgade 5-7 ligger attraktivt placeret i Nørre Stenbro Kvarteret. Bygningerne er med til at danne ramme om et helt nyt spirende byliv i Nørre Stenbro Kvarteret – med café, musik, teater, dans, kunst, undervisning, koncerter og meget mere. Her skabes et sted, hvor der er plads til at samle musik, kunst og kultur. Et kreativt, levende sted med plads til både store og små aktører – fra den udøvende kunstner til alle dem, der arbejder for, sammen med og rundt om.
Med en loftshøjde på 3,5 meter samt stort vinduesparti får du her et særdeles lyst og stemningsfyldt lejemål, som egner sig perfekt til kreative erhverv, atelier, galleri, musik, foto-/filmstudie eller lignende. Lejemålet ligger på 1. sal med vinduer ud mod et aktivt baggårdsmiljø. Atmosfæren i lejemålet understøttes af lejersammensætningen i ejendommen som rummer en god blanding af kreative lejere inden for kunst, musik og kultur. Til lejemålet er der adgang til fælles køkken- og toiletfaciliteter, som deles med de øvrige lejere i huset.
Som lejer i STENBROEN bliver man del af et nyt og nyskabende centrum for musik-, kunst-, film- og teaterkulturen i Aarhus – i inspirerende rammer. Ejendommene rummer alt fra små øvelokaler, musikbutikker og undervisning til helt traditionelle kontorlokaler – men fælles for lejerne vil være deres tilknytning til musik-, kunst- og kulturbranchen.
Vi ønsker at give mulighed for en sammensætning af lejere, der sammen kan skabe et community, hvor man føler sig motiveret og inspireret.