Autentisk baggårdslejemål på STENBROEN
Nyhed

Autentisk baggårdslejemål på STENBROEN

Midt i det spirende bykvarter STENBROEN gemmer sig en unik mulighed for dig der drømmer om at skabe noget særligt.

Denne tidligere garage er rå, autentisk og fuld af karakter. Beliggende i en hyggelig baggård, med musikere, kunstnere og andre kreative lejere som naboer, danner lokalet de perfekte rammer for et lille, stemningsfuldt spisested, en vinbar, tapasbar eller lignende.
Her er ikke tale om et traditionelt butiks- eller restaurationslokale, men om et sted med sjæl og kant. Lokalet inviterer til at skabe et sted med en uformel og nærværende stemning, som kan være med til at understøtte den fortsatte udvikling af STENBROEN.
Vi søger en lejer med drømme og visioner, der kan se mulighederne i de rå rammer og som har lyst til skabe et levende mødested for kvarterets beboere og besøgende.

Ejendommene Kaløgade 5-7 ligger attraktivt placeret i Nørre Stenbro Kvarteret. Bygningerne er med til at danne ramme for et helt nyt spirende byliv i Nørre Stenbro Kvarteret – med café, musik, dans, kunst, koncerter og meget mere. Her skabes et sted, hvor der er plads til at samle musik, kunst og kultur. Et kreativt, levende sted med plads til både store og små aktører – fra den udøvende kunstner til alle dem, der arbejder for, sammen med og rundt om. Ejendommene rummer muligheder for stor diversitet i både størrelse og anvendelse. Dette understøtter ønsket – og drømmen er at skabe et sted, hvor vækstlaget inden for kulturen smeltes sammen, med den mere etablerede del af branchen og de på den måde, kan drage nytte af hinanden.

Som lejer på STENBROEN bliver man del af et nyt og nyskabende centrum for musik-, kunst-, film- og teaterkulturen i Aarhus – i inspirerende rammer. Ejendommene rummer alt fra små musikstudier, atelierer, musikbutikker og undervisning til helt traditionelle kontorlokaler – men fælles for lejerne vil være deres tilknytning til kulturbranchen.

Kaløgade 5-7, st. baggården
8000 Aarhus C

SAGSINFORMATIONER