3 værelses lejlighed til leje i Nye
Etageejendom opført i 2020 på Solsikkevænget. Byggeriet er tegnet af arkitektfirmaet AART, og bygningerne falder med deres flotte cedertræsfacader smukt i tråd med de øvrige bebyggelser i byen.
Boligerne entreres via en flot lys opgang med elevator til de enkelte etager.
Lejligheden indeholder: Entré, 2 gode værelser, badeværelse med brus, lyst køkkenalrum/ stue med udgang til terrasse.
I Nye findes den lokale købmand, NYMA, der udover at være dagligvarebutik også er kaffebar, bager, madbod, pakkeshop og ikke mindst områdets hyggelige mødested.
Nye er smukt placeret med udsigt over Aarhus, Aarhus Bugt og Egå Engsø. Terrænet er bakket og skrånende mod syd og omgivet af mark og skov. Adgangen til Nye er nem uanset om du er på cykel, bil eller med Letbanen.
Læs mere om Nye på www.nye.dk