Lejemål i det kreative miljø - Paradisgade Skole
Nyhed

Lejemål i det kreative miljø – Paradisgade Skole

Paradisgade 4-6 er kendt som Paradisgades Skole, der blev opført i 1862 og fungerede som borgerskole frem til 1972. Senest har skolen været uddannelsessted for Arkitektskolen Aarhus, og mange af landets dygtigste arkitekter har haft deres daglige gang i bygningerne igennem årenes løb. Kreativiteten blomstrer igen i den gamle skole, som i dag danner ramme om et kreativt miljø af både større og mindre virksomheder.

Den smukke gamle rødstensejendom består af to sammenhængende bygninger, som er opført i to etager samt kælder og tagetage. Samlet former ejendommen en hestesko om “skolegården” som danner en solrigt og stille gårdmiljø. “Skolegården” fungerer i dag som parkeringsarealer samt et attraktivt fælles gårdrum, som ejendommens lejere kan benytte.

Lejemålet indeholder et stort lyst kontorlokale, et indbygget mødelokale, samt plads til spisekrog ved siden af det velindrettede hvide køkken. Lejemålet har både Velux vinduer og sidevinduer, som giver et lyst og moderne udtryk og samtidig giver et hyggeligt udsyn til gårdmiljøet.

Til ejendommen stiller Udlejer i dagtimerne gratis “hjemkundskabslokalet” til rådighed for lejerne til kantine, kaffemøder m.v. Herudover har brugerne mulighed for at leje “hjemkundskabslokalet” om aftenen og i weekenderne til eksempelvis fernisering, foredrag etc.

Til lejemålet er der endvidere et fint adkomstareal samt fælles toiletter, som deles med de andre lejere.

Ejendommen ligger i hjertet af det attraktive Latinerkvarter, der som en del af Aarhus midtbys gågademiljø danner ramme om en lang række special-og detailbutikker.

Latinerkvarteret er et ældre og historisk område i den nordligste del af det gamle Aarhus og er en del af indre by. De mange lave byhuse og brostensbelagte gyder skaber en intim atmosfære, der giver området sin unikke karakter.

Fra ejendommen er der kort afstand til offentlig transport bl.a. på Nørreport og Nørre Alle.

Paradisgade 4C, 2.
8000 Aarhus C

SAGSINFORMATIONER