Yderst charmerende 2-værelses lejlighed
I klassisk Frederiksbjerg ejendom udbydes 2-værelses lejlighed til leje. Lejligheden indeholder lys entre med adgang til stue samt værelse. Lejligheden har et utrolig godt lysindfald og fra værelset er der adgang til altanen med flot udsigt til grønt i gårdhaven. Yderligere flot køkken samt badeværelse med separat bruseniche. Lejligheden er ikke delevenlig.
Til ejendommen er hyggeligt gårdrum og i kælderen er der adgang til fælles vask til fri afbenyttelse.
Lejer betaler aconto vand og varme.
Frederiksbjerg er på mange områder en unik bydel i Aarhus. Frederiksbjerg er kendt som Aarhus’ spisekammer på grund af de mange specialforretninger med fødevarer og på grund af de to ugentlige torvedage på Ingerslevs Boulevard. Med byens største indkøbscenter, Bruuns Galleri, et selvstændigt caféliv, gåafstand til både skov, strand, lystbådehavn, tivoli og stadion, er Frederiksbjerg et af byens mest efterspurgte områder.